Spiselig adventkalender 2012

I år har jeg været virkeligt heldig. Min søde kæreste har lavet den lækreste pakkekalender til mig, med masser af spændende ting fra helsekosten. Ud over det, har jeg fået en adventkalender fra min mor og hun ved sørme også godt hvad jeg værdsætter. Så her kan I se, hvad jeg har fået af forkælelser af min mor i år.

1. søndag i advent: Carobsirup

Jeg anede ikke at man kunne få carobsirup og jeg har ikke den fjerneste anelse om hvad det indeholder, da det hele står på græsk på flasken. Jeg gætter på at min mor har købt det på en ferie på Cypern, hvor carobsirup er kendt som Cyperns sorte guld. Jeg har smagt det på klatkager og det smager rigtigt godt. Så det kommer nok til at være supplement til agave- og ahornsirup på brunchbordet.

2. søndag i advent: Mandelsmør

Den lækreste, økologiske mandelsmør! Da min mor og jeg for et par år siden var på bagekursus hos Aurion, fik vi lov at smage en tilsvarende mandelsmør og den var fantastisk. Men den er også pænt dyr, hvilket hænger sammen med kiloprisen på mandler. Den skal bruges som pålæg, som supplement til peanut butter og mon ikke jeg finder nogle opskrifter på kager og smoothies, hvor det vil passe i? Lækkert er det i hvert fald :-)

3. søndag i advent: Carobpulver

Carobpulver

En stor bøtte carobpulver, hjembragt fra en græsk ø. Jeg plejer at bruge carobpulver til at farve glutenfrit brød mørkt, så det ligner almindeligt brød mere. Jeg har læst mig til at det kan erstatte kakaopulver delvist eller helt i kager og lignende, men jeg har aldrig prøvet det.

4. søndag i advent: Hvid mandelsmør

Hvidt mandelsmør

Endnu et stort glas mandelsmør. Jeg bliver vist nødt til at finde andre måder at bruge det på, end blot som pålæg. Men virkeligt lækkert med to store glas i skuffen. Jeg kommer vist til at smovse i det nye år.

Jeg har nydt at få en lækker gave hver søndag i december og jeg kan klart anbefale at lave lignende adventkalendere til dem du har kær. Især hvis du ved at de vil blive mere glad for et lækkert glas mandelsmør end en nisse.

Glædelig jul :-)

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Alt det andet. Bookmark the permalink.

4 Responses to Spiselig adventkalender 2012

  1. heidi says:

    Skønt med en kæreste der finder på sådan nogle spændende gaver :-)
    Vi var på ferie på Cypern i sommer, og købte også carobsirup med hjem – vi fik at vide af en guide dernede, at den bla. er god til maven, hvis man feks. har spist for meget til en julefrokost (eller hvilken som helst anden lejlighed) – et par skefulde af siruppen skulle hjælpe.
    Har ikke prøvet endnu (må indrømme at jeg synes smagen alene er meget speciel, men har dog brugt den i chokoladekage) – men den står standby til lørdagens julefrokost – og juleaften :-)

  2. Susanne Barton says:

    Vi lærte også på Cypern at Carob er et sødemiddel, som kan bruges til diabetikere. Og det er som med alle andre sødemidler: når man bare spiser rigeligt af det ( hvor meget det så end er) får man gang i maven.
    Vi smagte dejligt nybagt brød med carobpulver Det var svagt farvet og let sødligt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>