Speltboller med rygeost

Jeg havde stadig en bøtte Løgismose rygeost stående fra MAD 2012 og jeg er efterhånden ved at være ret træt af at spise rygeostemadder, så jeg prøvede at putte det i en bolledej. Og resultatet blev rigtigt godt. De færdige boller havde en sart snert af røg, med mindelser om snobrød og krummen var blød og saftig og skorpen sprød og lækker. Og de er nemme at lave, da dejen bare skal røres let, hæves og bages.

10 boller

1 lille bæger rygeost, 170 g

3 dl lunkent vand

1/4 pakke gær

100 g speltflager

150 g sigtet speltmel

250 g fuldkornsspeltmel

1 tsk salt

1 tsk sukker

Rygeost og vand røres grundigt sammen. Gæren opløses heri sammen med salt og sukker. Speltflagerne røres i og får lov at stå og trække i nogle minutter, mens melet vejes op. Melet røres i og dejen røres grundigt med en ske. Dejen er våd og skal ikke æltes.

Hæver et lunt sted 1-2 timer. Sættes på bagepapir med en hånd der er dyppet i vand eller med skeer og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Brød, Ost. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>