Rødbedesalsa med linser

En af mine absolut favoritter på kogebogshylden for tiden, er Det helbredende køkken, der blandt andet er skrevet af Kirsten Skaarup, der har skrevet et hav af vegetariske kogebøger gennem de sidste 32 år. Den første vegetariske kogebog jeg fik, var hendes Vegetarisk Hverdagsmad og hun er blandt mine favoritter inden for den vegetariske kogekunst. Hendes værker er et godt sted at starte, fordi hun selv er rendyrket vegetar og derfor laver måltider der mætter og dækker alle kroppens behov. Jeg har set andre vegetariske kogebøger, blandt andet Grønt Grundkøkken af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, der bærer præg af at den er skrevet af folk der ikke lever 100 % vegetarisk og derfor synes jeg ikke opskrifterne er overbevisende, da de mangler fylde. Opskrifterne er fine som tilbehør, men jeg foretrækker Kirsten Skaarups typer af kogeboger, der giver opskrifter på mættende, nærende og ikke mindst lækker mad.

Jeg fandt en opskrift på rødbedesalsa i Det helbredende køkken og for at gøre den mere mættende, tilsatte jeg linser. Resultatet blev en salsa, der både smager godt varm og kold. Den smager en smule som syltede rødbeder og fungerer fantastisk sammen med en god postej eller blot som en salat.

Tilbehør til 2 personer

200 g rødbeder

50 g løg, gerne rødløg

1 æble

4 tørrede abrikoser, alternativt dadler eller figner

1 dl faste linser, eks. bjerglinser

½ liter bouillon

Rødbeder, løg og æbler renses og skæres i små tern. Lad gerne skrællen blive på æblet. Abrikoserne skæres i små stykker.

Alle ingredienser kommes i en gryde og kommer i kog. Småkoges til linserne er møre, ca. 45 minutter, alt efter hvilken type linser du bruger.

Serveres som tilbehør til frikadeller eller som topping på postej. Kan både spises kold og varm og vil også gøre sig godt på en buffet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Glutenfri opskrifter, Ikke kategoriseret, Mælkefri opskrifter, Salater, Tilbehør, Veganske opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>