Pesto, pesto, pesto!

Sæsonens sidste aften med Gourmet Girafferne var en grillaften med masser af god mad. Vi grillede og lavede pesto til det stod os ud af ørene. Jeg stod for pestoerne og eksperimenterede med forskellige typer nødder og kerner og forskellige friske krydderurter fra haven.

Grundopskriften på pesto:

1-2 dl friske krydderurter, let trykket sammen

2-3 spsk kerner/nødder, ristede

½-1 dl god olie

1-2 fed hvidløg

25 g parmesan

Alle ingredienserne køres i foodprocessor til en ensartet masse. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne ned undervejs. Reguler konsistensen med lidt mere olie og smag det til.

Prøv dig frem med forskellige krydderurter og kerner/nødder. Den klassiske pesto er med basilikum og pinjekerner, men alle slags krydderurter og nødder/kerne kan bruges. Prøv eks. at erstatte pinjekerner med cashewnødder, mandler eller solsikkefrø eller bland de forskellige slags.

Jeg lavede disse varianter:

Basilikum + pinjekerner

Salvie + cashewnødder

Basilikum + pinjekerner og cashewnødder

Persille + solsikkekerner

Mynte + cashewnødder

Basilikum og persille + pinjekerner

Basilikum, persille og oregano + solsikkekerner og cashewnødder

Spis det med godt brød, til nykogte kartofler, som dressing i kartoffel- eller pastasalat eller til at marinere og stege kød i. Det er gudespise med masser af smag og kraft.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Dressing, Glutenfri opskrifter, Gourmet Girafferne. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>