Pasta med hasselnøddesauce

Min vanlige, hurtige pastasauce er med fløde, men jeg havde lyst til at prøve noget andet, så jeg brugte blendede hasselnødder og fik en fin sauce med god smag af nødder, der var overraskende god. Næste gang vil jeg måske prøve at tilsætte fintrevet citronskal for at give smagen et lille twist. Citron og hasselnødder går godt sammen i brød, så mon det ikke også er tilfældet i varm mad? :-)

2 personer

50 g hasselnødder

2 dl vand

½ porre, fintsnittet

150 g pastinak, groftrevet

½ rød peberfrugt

1 fed hvidløg

½ spsk finthakket frisk ingefær

Urtesalt, peber

1 pakke frisk pasta eller tilsvarende mængde tørret

Hasselnødderne ristes på en tør pande for at fremhæve smagen. Stilles til side.

Porre, hvidløg og ingefær sauteres i olie på panden, pastinak og peberfrugt tilsættes efter et par minutter.

Hasselnødder og vand blendes til nødderne er finthakkede og det hele hældes over grøntsagerne. Tilsæt evt. 1 dl kogevand fra pastaen, hvis saucen er for tør. Smages til med urtesalt og peber.

Serveres med friskkogt pasta.

Spises som selvstændig ret eller som tilbehør til et stykke stegt eller grillet kød.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Mælkefri opskrifter, Veganske opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>