Ovnstegte kartofler a la grove pommes frites

Kartofler er en meget taknemmelig grøntsag, selvom den ikke helt for alvor hører til i kategorien grøntsager. Den kan koges, steges, bages, moses og ikke mindst spises. I vores familie er disse ovnstegte kartofler et stort hit. De smager godt til næsten al slags mad og er et sundere alternativ til pommes frites. Og så er de tilmed nemme at lave og kan krydres så de passer til familiens favoritretter.

Til 4 personer

1½ kg kartofler

Olie

Krydderier

Kartoflerne renses. De fleste købekartofler er så rene, at de blot skal skylles og evt. pletter fjernes. Lad endelig skrællen sidde på, da de sundeste ting i kartoflen sidder lige under skrællen. Kartoflerne skæres i både og lægges på bagepapir på en plade. Hæld en god sjat olie over og drys rigeligt krydderier på, hvorefter kartoflerne blandes rundt med hænderne eller et par skeer. Jeg bruger ofte timian, paprika og urtesalt på mine kartofler.

Kartofler klar til at komme i ovnen

Sæt pladen i ovnen og giv dem ca. 1 time ved 200 grader. Kig til dem undervejs og se om de skal vendes. Når de er lysebrune, sprøde på overfladen og møre inden i, tages de ud og serveres i et fad. Hvis der mod forventning skulle være rester i overskud, er de gode i madpakken eller som en hurtig snack direkte fra køleskabet.

Ovnstegte kartofler

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Glutenfri opskrifter, Kartofler, Mælkefri opskrifter, Tilbehør. Bookmark the permalink.

5 Responses to Ovnstegte kartofler a la grove pommes frites

  1. Pingback: Uge 39 – Ovnstegte kartofler a la grove pommes frites « Fenjas mad

  2. Jens Larsen says:

    For at sikre, at kartoflerne bliver sprøde kan de med fordel udvandes. Skær kartoflerne i de ønskede størrelser og læg dem i vand i ca 1 time. På denne måde trækkes stivelsen uf af kartoflerne og de bliver sprøde. Det samme gælder i øvrigt, hvis man vil lave hjemmelave chips af kartofler, jordskokker eller øvrige rodfrugter.

  3. Pingback: Andelår i hvidvin « Fenjas mad

  4. Pingback: Langtidsstegt vildtgrydesteg i rødvinssauce « Fenjas mad

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>