Misosuppe med porrer og tofu

Denne suppe er meget hurtigt lavet. Det tog omkring 10 minutter fra jeg begyndte at rense porrerne, til suppen stod på bordet. Tofuen overraskede mig positivt i suppen, så det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger tofu i suppe. Jeg har en gang tidligere lavet misosuppe og dengang vidste jeg ikke, at misoen ikke må koge. Men jeg har læst mig frem til at det ikke må koge, da det mister alle sine gode enzymer og i øvrigt bliver grumset.

Jeg er ikke særligt velbevandret ud i miso. Jeg har læst mig til at det findes i flere forskellige farver og at de har meget forskellige smagsnuancer. Jeg brugte en mørk miso til denne suppe, da det var hvad jeg havde i køleskabet.

Misosuppe med tofu og porrer

Til 3 personer

6 stykker tørret kombutang eller lignende

2 porrer

150 g fast tofu

1 rød peberfrugt

2-3  spsk misopasta

Vand

Det tørrede tang brækkes evt. i mindre stykker og overhældes med kogende vand. Trækker i ca. 5 minutter.

Porrerne renses og skæres i halve skiver. Tofuen skæres i små tern. Porrer og tofutern sauteres i et par minutter i lidt olie ved middel varme. Den udblødte tang skæres eller klippes i mindre stykker. Tang og udblødningsvandet hældes ned til porrer og tofu og der tilsættes vand efter behag. Jeg lavede min suppe meget fyldig, men man kan sagtens tilsætte mere vand, hvis man foretrækker suppe med meget væske. Suppen koger et par minutter.

Peberfrugten renses og skæres i små tern. Suppen tages af varmen, peberfrugt tilsættes og suppen smages til med miso. Det er vigtigt at misoen ikke koger med, da de gode enzymer i det så forsvinder. Serveres med det samme.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Forret, Frokost, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter, Suppe, Tofu, Veganske opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>