Kyllingfrikassé

Årstiden er rigtig dårlig til at tage billeder af maden, da der ikke er noget lys, så du får ikke et billede, din færdige ret skal leve op til. Så den er helt perfekt, som den er ;-)

Denne frikassé er med vintergrøntsager og den luner godt i de kolde måneder. Brug de grøntsager du har og krydr med de krydderier, du kan lide. Jeg foretrækker at bruge krydderier der er milde, da jeg synes retten er bedst, hvis den ikke har for meget bid. Citrontimian giver en rigtig god smag, som du også kan få frem ved at tilsætte lidt fintrevet citronskal.

4 personer

2 kyllingfiletter

1 porre

1 pastinak

3 gulerødder

1 fed hvidløg

5-10 kviste frisk citrontimian

½ liter vand

Maizena, evt. mælk eller fløde

Kylling skæres i mindre stykker og sauteres i lidt olie. Det skal ikke tage farve, blot have lukket overfladen hele vejen rundt. Finthakket hvidløg tilsættes.

Grøntsagerne renses og skæres i mindre stykker, tilsættes kyllingen og sauteres med et par minutter. Citrontimian og vand tilsættes og retten får lov at simre 10-15 minutter, til grøntsagerne er næsten møre, men stadig med lidt bid. Saucen jævnes med maizena udrørt i vand, mælk eller fløde og smages til med salt og peber. Rundes evt. af med lidt ekstra fløde.

Serveres med kartofler eller ris.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Fjerkræ, Glutenfri opskrifter, Kylling, Mælkefri opskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>