Krydret kikærtesuppe

Inspireret af en stak vegetariske kogebøger, jeg har lånt på biblioteket og bliver inspireret af i disse dage, fik jeg lyst til at lave en god og fyldig suppe. Jeg har lavet mange linsesupper og en enkelt sort bønnesuppe, men aldrig kikærtesuppe, så det skulle jeg prøve. Og da jeg ikke havde ingredienserne til at lave nogle af de varianter jeg havde opskrifter på, kombinerede jeg selv denne let krydrede suppe, der endte med at blive ret god. Så her har I opskriften, så I kan få lov at prøve den.

3 personer

400 g kogte kikærter

250 g squash

200 g gulerødder

100 g fennikel

1 porre

2 fed hvidløg

2 spsk friskhakket ingefær

1 liter god bouillon eller fond

1/4 chili

10 hele kardemommekapsler

1 stykke hel kanel

Olie

Kanel og kardemomme ristes et par minutter i en varm gryde, inden olien kommes ved. Snittet porre, hvidløg og ingefær steges med et par minutter, inden resten af de snittede grøntsager tilsættes. Bouillon og kikærter kommes ved og suppen får lov at småkoge i ca. 20 minutter, til alle grøntsagerne er møre.

Kanel og kardemomme fjernes fra suppen, inden den blendes og smages til med salt, peber og citron eller eddike. Hvis kardemomme og kanel ikke smager kraftigt nok igennem, kan du tilsætte lidt stødt kanel og kardemomme.

Server suppen som en den er, med et stykke godt brød til eller top med ristede bacontern, Månebarnets facon eller ristede kikærter.

Brug de grøntsager du har i køleskabet, men tænk over farverne. Hvis du bruger rød peberfrugt, tomat eller rødbede, bliver suppen farvet af dem. Jeg brugte lyse grøntsager i min suppe og fik derfor den fine gule farve. Jeg pyntede med et drys GrillSalt fra Mariager Saltcenter, der smagsmæssigt stod rigtigt godt til suppen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter, Suppe, Veganske opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>