Kartoffel/spidskålslagsagne

Spidskålen er frisk og lækker lige nu. Den kan stort set bruges lige som vinterens hvidkål, men er mindre grov og mere frisk i smagen. I denne opskrift er en variant af den klassiske lagsagne, men med kartofler og spidskål i stedet for lagsagneplader. Her er den vegetarisk, men smid noget kød i sovsen, hvis du har lyst til det. Hvis du skifter fløden ud med soya- eller risfløde og dropper osten, har du en vegansk udgave. Andre grøntsager gør sig også godt i sovsen, eks. fennikel, squash, peberfrugt og porre.

Til 2 personer

½ kg kartofler

½ spidskål

2 dåser tomater

2 løg

2 gulerødder

2 fed hvidløg

1 sjat fløde

Revet ost

Kartoflerne renses og koges. Når de er kølet af, skæres de i skiver.

Spidskålen snittes i strimler og dampes møre.

Løg og hvidløg snittes og svitses i olie. Gulerødder rives groft og tilsættes sammen med tomater. Smid en håndfuld friske eller tørrede krydderurter i efter smag og lad retten simre i 20 minutter, til grøntsagerne er møre. Smag til med salt, peber og en sjat fløde.

Læg halvdelen af sovsen i bunden af et ovnfast fad. Læg kartoffelskiver og kål ovenpå og slut af med resten af sovsen. Drys revet ost hen over og gratiner i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til osten er gylden.

Kartoffel/spidskålslagsagne

Server med en gang salat eller groft brød.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

One Response to Kartoffel/spidskålslagsagne

  1. Pingback: Uge 27 – Kartoffel/spidskålslagsagne, grøn salat med fennikel og jordbærflødeis « Fenjas mad

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>