Kartoffelsalat med persillepesto

Nye kartofler er perfekte sammen med persille og her er en opskrif,t der er god som ledsager til grill eller som en let frokostret.

Til 3-4 personer

Persillepesto

1 bundt persille

½ dl solsikkefrø

1 dl olivenolie

Salt

Persille skylles grundigt og vrides for vand. Den nederste cm af stænglerne skæres fra og kasseres, resten af stænglerne bruges. Solsikkefrø ristes på en pande i et par minutter under konstant omrøring, til de har taget farve, men ikke er blevet brændte. Det fremhæver smagen.

Persille, afkølede solsikkefrø og halvdelen af olien køres i foodprocessor. Tilsæt løbende lidt mere af olien, til der er nok til at køre pestoen fin. Smag til med lidt salt.

Pestoen kan holde sig i en uges tid i køleskabet i en beholder med låg. Når olien dækker pestoen, holder den sig bedst.

Persillepesto

Kartoffelsalat

1 lille gryde nye kartofler

3 forårsløg

3 grønne asparges

Persillepesto

Kartoflerne vaskes og koges med skræl. Hvis skrællen er fin, spises kartoflerne med skrælles, ellers pilles kartoflerne. Det er vigtigt at kartoflerne får lov at køle af inden de blandes med persillepestoen, da rå persille indeholder jordbakterier, der kan blive giftige for mennesker.

Kartoflerne skæres i skiver og blandes med nogle skefulde persillepesto. Forårsløg og asparges skæres i skiver og blandes med kartoflerne.

Kartoffelsalat med persillepesto

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Frokost, Salater, Tilbehør. Bookmark the permalink.

One Response to Kartoffelsalat med persillepesto

  1. Apple says:

    Mums, det ser nemt og lækkert ud :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>