Kåldolmere med kartoffelfyld

Kål kan være kedeligt og uinteressant, men det kan også være basis i en masse spændende retter. Her er bladene dampet og fyldt med en mild kartoffelblanding og stegt. Den skarpe kålsmag er neutraliseret og er i stedet blevet sød og rund.

Til 2 personer

500 g kartofler

1 pk kalkunbacon

1 stort løg

2 tomater

2 fed hvidløg

6-8 store, hele kålblade, eks. spidskål, savoykål, hvidkål eller rødkål

Kartoflerne koges og moses. Bacon skæres i strimler og steges i lidt olie. Bruger du almindelig svinebacon, er fedtstoffet ikke nødvendigt. Løg og hvidløg hakkes og steges blødt med bacon. Tomaterne skæres i tern og steges med et par minutter. Baconblandingen røres med de mosede kartofler og smages til med salt og peber.

Kålbladene pilles forsigtigt af kålhovedet. Det er nemmest at skære et stykke af stokken og løsne bladene forsigtigt nedefra. Det er vigtigt at bladene er hele, da de skal bruges til at pakke kartoffelblandingen ind i. De hele blade dampes knapt møre over letsaltet vand. Bladene skal være så bløde at de kan foldes og tilpas faste til ikke at gå helt fra hinanden.

Læg en god klat kartoffelblanding på hvert blad og fold dem sammen. Steg dem ved jævn varme i olie. Start med den side sammenfoldningen er på og vend dem forsigtigt og steg dem videre på den anden side. Steg til pakkerne er gyldne på begge sider. Det overskydende fyld formes til flade bøffer og steges sprøde og gyldne.

Kåldolmere med kartoffelfyld

Server med en god salat og evt. groft brød til.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Fjerkræ. Bookmark the permalink.

5 Responses to Kåldolmere med kartoffelfyld

  1. Pingback: Uge 33 – Kåldolmere med kartoffelfyld « Fenjas mad

  2. Lækkert! Det vil jeg snart lave! Tror du man kan bruge bladbede, eller måske rødkål? Jeg er lidt i tvivl om rødkål kan bruges til andet end råkost og julekål, men på den anden side fungerede det fint i min marokkanske ret :-)

  3. Jeg trækker mine ord i mig igen – ved anden gennemlæsning ser jeg, at du har foreslået rødkål. MEN, tror du man kan bruge rødkål? ;-)

  4. Hold nu kæft, jeg mener BLADBEDE. Godt jeg lige kan spamme din blog!

  5. fenjasmad says:

    Jeg har faktisk ingen erfaring med bladbede. Det vigtige er at bladene er store nok til at der kan være fyld i og at de er robuste nok til at blive dampet og derefter foldet om fyldet.
    Men prøv dig frem og fortæl gerne hvordan det går :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>