Glutenfri müsliboller

Endnu en opskrift der er inspireret af det glutenfri bagekursus jeg var på i sidste måned. Opskriften er udviklet af Lone Bang og jeg har varieret den ud fra hvad jeg havde i skuffer og skabe. Den oprindelige opskrift er lavet udelukkende med rismel og risflager, men brug hvad du har. Så længe den samlede mængde flager og den samlede mængde mel passer, så går du ikke helt galt af opskriften.

Hvis du ikke er vant til at bage glutenfrit, så stol på opskriften, indtil du har så meget erfaring med bagningen, at du kan arbejde lidt mere frit. Og husk at det er vigtigt at lade bollerne køle af, inden du skærer dem over, da de er meget klæge lige når de kommer ud af ovnen, men de samler sig og bliver lækre mens de køler af.

15-20 boller

1 l lunkent vand, ca. 45 grader

30 g HUSK

200 g rismel

100 g boghvedemel

100 g majsmel

100 g hirsemel

80 g boghvedeflager

80 g hirseflager

20 g quinuaflager

50 g solsikkekerner

50 g græskarkerner

120 g tørret frugt, eks. rosiner og dadler klippet i mindre stykker. Prøv også morbær, figner, abrikoser eller svesker

1 spsk salt

2 tsk bagepulver

1 spsk kanel

2 spsk carob

Vand og HUSK røres sammen og får lov at stå og trække i ca. 10 minutter. Det bliver til en tapetklisterlignende masse.

De tørre ingredienser måles af og røres sammen med væsken, der har trukket. Dejen samles og har en konsistens  lidt som blød gummi. Formes til boller med fugtige hænder og stilles på en bageplade med bagepapir. Bollerne hæver ikke nævneværdigt, så de kan godt stå helt tæt.

Bages ca. 35 minutter ved 200 grader. Husk at lade dem køle af inden du spiser dem, da de er meget klæge lige når de kommer ud af ovnen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Brød, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter. Bookmark the permalink.

4 Responses to Glutenfri müsliboller

  1. Hurra for den nye hjemmeside, Fenja! Den er god :)

    Vil hermed følge :)

  2. Tina Veis says:

    Hej Fenja. Jeg har også engang været på bagekursus med Lone… Hun er bare god! Du skriver du var på kursus her i maj. Hvor var det kursus, og hvordan finde du disse kurser? Rigtig gode opskrifter du har her. Har du tilfældigvis en opskrift med kanelsnegle uden gær. Har søn der ikke må få gær, gluten, sukker, mælk… Kunne godt tænke mig at prøve at bage kanelsnegle til ham, det er jo rigtig guf ;-) Kh Tina

    • Jeg var på bagekursus hos Aurion uden for Hjørring. Du kan læse mere om kurset i mit indlæg om det, som du finder her. Prøv at kontakte dem for at høre om de planlægger at afholde flere kurser i år.
      Jeg vil prøve at bage kanelsnegle uden gluten, mælk, sukker og gær på din opfordring. Jeg har nogle gode ideer, som jeg skal undersøge om de virker i praksis :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>