Glutenfri mad-kursus søndag d. 28. oktober 2012 ved Fenjas Mad

En smuk og kold søndag i oktober havde jeg min debut som aftenskoleunderviser. De andre kurser jeg havde udbudt, var desværre blevet aflyst pga. for for tilmeldte. Til dette kursus var der 12 tilmeldte, hvoraf de 11 dukkede op.

Deltagerne spiser og snakker lystigt

Deltagerne var en meget blandet flok kvinder, alt fra gymnasieelever til pensionister og en del havde cøliaki eller havde det blot bedre, hvis de holdt sig fra gluten. Nogle deltog i kurset fordi de var pårørende til glutenallergikere og en enkelt deltog udelukkende af faglig interesse, da hun er ved at uddanne sig til cater og gerne vil blive bedre til at møde kantinegæsternes behov.

Jeg havde medbragt en stor portion råvarer, så vi kunne bage og lave mad, en stak kogebøger og et opskrifthæfte med 12 forskellige opskrifter. Deltagerne blev delt op i 3 grupper, der hver lavede 4 opskrifter og vi smagte på alle de lækre ting i fællesskab, mens der livligt blev udvekslet erfaring, både med opskrifter og oplevelser med sundhedsvæsenet i forbindelse med udredning af allergi, intolerance og andet ubehag, der kan afhjælpes ved at ændre på kosten.

Et udvalg af ingredienserne til kurset

Det var en god dag og deltagerne gik glade derfra, med masser af ny inspiration, brugbare opskrifter og nye bekendtskaber. Jeg synes selv det gik rigtigt godt og jeg ser frem til næste gang jeg får lov til at undervise i det jeg brænder for: Madlavning!

De opskrifter vi afprøvede i løbet af dagen var følgende:

Glutenfri müsliboller med dadler og abrikoser

Glutenfri kerneboller

Glutenfri urteteboller med tørgær

Glutenfri mazarintærte

Glutenfri appelsinmuffins uden mælk og sukker

Glutenfri kokostoppe uden mælk, æg og sukker, fundet på Månebarnets blog og lavet med rismel i stedet for hvedemel

Glutenfrit knækbrød, blandt andet en variant med timian i dejen, der gav en dejlig delikat smag

Glutenfri tærtebund med fyld af kartofler og rygeost samt en med soyafløde, i stedet for ost og æg

Glutenfri pizza med bagepulver og fyld af tomat, kartofler, løg og ost på halvdelen af pizzaen

Glutenfrie madpandekager uden mælk og æg, fundet på Månebarnets blog og lavet med boghvedemel i stedet for hvedemel

Glutenfrie pandekager med æg, fundet på Anabells blog

Glutenfrie amerikanske pandekager, fundet på Tante Glutenfreis blog

Bollerne formes

De færdige glutenfrie boller

Kokostoppe formes

Færdige kokostoppe

Et udvalg af pandekagerne

Appelsinmuffins klar til at komme i ovnen

Varm og lækker tærte med kartofler og rygeost

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Alt det andet. Bookmark the permalink.

6 Responses to Glutenfri mad-kursus søndag d. 28. oktober 2012 ved Fenjas Mad

  1. Ih, hvor er jeg glad for at høre at det gik godt. Det er virkelig godt gjort af dig :-)

  2. det ser bare godt ud, det er så godt at du får sat fokus på allergivenlig mad. Der er langt flere som er udfordret end man lige ved.
    Og det er lækre opskrifter du har gang i, og I ser også ud som om at I hyggede jer.

    • Tak skal du have. Og ja, der var godt nok mange historier fra deltagerne om mad, der kan gøre syg. Blandt var der en af deltagerene der har en kæreste, der reagerer på hele 55 forskellige fødevarer. Der er godt nok mange udfordringer og jeg håber jeg kan hjælpe lidt med at give inspiration til opskrifter der gør hverdagene lidt nemmere for dem der har problemer med forskellige fødevaregrupper.

  3. nina says:

    Det ser ud til at have været en inspirerende eftermiddag – jeg er i hvert fald nød til at afprøve flere af opskrifterne :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>