Gluten- og mælkefri æbleskiver med appelsin

Selvom julen for længst er overstået, skal I ikke snydes for min opskrift på æbleskiver uden mælk og gluten. Og hvem siger i øvrigt også at man kun kan servere æbleskiver til jul? Når nu man har æbleskivepanden stående, kan man jo godt bruge den mere end én gang om året.

Jeg skulle servere æbleskiver for en veninde, der ikke har det så godt med mælk og gluten, så jeg fandt en opskrift hos Mad for livet, der er Anette Harbech Olesens hjemmeside. Hun har rigtigt mange spændende opskrifter, både med og uden gluten og hendes side er helt sikkert et besøg værd, hvis man er interesseret i den type opskrifter, som hun tilbyder.

Jeg lavede opskriften lidt om, så den blev som jeg ville have den. Jeg supplerede rismelet med boghvedemel og brugte appelsinskal i stedet for citronskal. Men ellers fulgte jeg hendes opskrift ret tæt, ikke mindst fordi jeg ved hendes opskrifter altid er gode. Så er der jo ingen grund til at lave det alt for meget om.

Billedet blev ikke specielt godt, men man kan fornemme at de ikke adskiller sig synderligt fra “almindelige” æbleskiver, blot ser de måske en smule mørkere ud, fordi de er bagt med fuldkornsmel.

Gluten- og mælkefrie æbleskiver

Ca. 50 æbleskiver

3 æg

½ tsk natron

150 g rismel

50 g boghvedemel

80 g maizena

20 g sukker

½ tsk salt

1 spsk HUSK

½ liter rismælk eller anden plantemælk

50 g vegetabilsk margarine eller smagneutral olie

Fintrevet skal af 1 økologisk appelsin

Æggene deles i hvider og blomme. Hviderne piskes stive med natron og stilles til side.

Æggeblommer, mælk og fedtstof røres sammen, meget gerne i røremaskine. Mel, salt, sukker, HUSK og appelsinskal røres i og dejen røres grundigt, gerne i 5-10 minutter, så HUSK kan nå at suge noget af væsken.

De stivpiskede æggehvider vendes i dejen og dejen bages til æbleskiver i en varm æbleskivepande. Husk at smøre panden godt med olie eller smeltet plantemargarine inden hver portion dej, da den ellers hænger fast og er helt umulig at vende.

Serveres lune.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Dessert, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>