Chokoladerosiner uden sukker

Jeg havde frygteligt lyst til rosiner med chokoladeovertræk, den slags man laver til jul, når man har en smule smeltet chokolade i overskud fra konfektproduktionen og man smider en håndfuld rosiner og nødder i og stiller det som små toppe på bagepapir og spiser dem, når de er tørret. Jeg lavede denne variant som ikke indeholder andet sukker end det der er i rosinerne, som er noget bedre for mit blodsukker end det tilsatte sukker i chokolade. Og så er de super nemme og hurtige at lave. Tag ungerne med i køkkenet og hyg med at lave en sund snack, som i virkeligheden bare er rosiner og mandler.

Det var en ret fedtet masse, da jeg skulle trille kuglerne, så jeg trillede dem i kokosmel, så der kom lidt samling på dem. Og fordi jeg rigtigt godt kan lide kokosmel. Men du kan sagtens undvære det og blot trille dem til kugler og lade dem samle sig på køl. Eller brede massen ud på bagepapir eller i et fad og skære ud i firkanter, når det er stivnet, efter en tur i køleskabet. Når massen kommer i køleskabet, bliver den hård, da kokosolien stivner ved lave temperaturer.

image

En god portion

200 g rosiner

100 g mandler

50 g kokosolie

20 g ren kakao

Evt. kokosmel

Alle ingredienser, undtaget kokosmel køres sammen i foodprocessor til en ensartet masses. Trilles til kugler og rulles evt. i kokosmel. Opbevares på køl.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Dessert, Glutenfri opskrifter, Mælkefri opskrifter, Snacks, Sukkerfrie opskrifter, Veganske opskrifter. Bookmark the permalink.

5 Responses to Chokoladerosiner uden sukker

  1. Monica says:

    Kan man bruge rapsolie i stedet for kokosolie?

    • Kokosolie har den egenskab at det er i fast form ved stuetemperatur, hvilket gør at kuglerne hænger sammen. Rapsolie er en flydende olie, så det kan ikke bruges til at få kuglerne til at være faste. Du vil i stedet få en meget fedtet masse. Du kan i stedet bruge smør, margarine eller palmin (som er palmeolie), men kokosolie er det der smager bedst af de forskellige fedttyper. Og også den med de mindst usunde fedtsyrer. Til gengæld er den også væsentlig dyrere end de andre fedttyper.

  2. kristina says:

    dejlige og inspirerende opskrifter!

  3. Monica says:

    Ved godt kokosolie er sundt og nem at bruge, men jeg kan desværre ikke tåle kokos. Derfor søger jeg andre alternativer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>