Broccolipesto

Jeg havde en del broccoli liggende, som var ved at blive godt træt og derfor trængte til at blive brugt. Jeg lavede denne broccolipesto ud af et par små buketter og lavede den vegansk, i anledning af Marts med Medfølelse. Gærflagerne og de ristede solsikkekerner gav en virkeligt lækker oste-nøddesmag, så pestoen med fyldig i smagen. Og kikærterne gav proteiner og mættede. Det blev virkeligt lækkert og jeg vil helt sikkert lave det igen en anden gang. Alt i alt tog det 15 minutter fra jeg satte vandet til pastaen på komfuret, til jeg havde et færdigt måltid med pasta og pesto, så det kan hurtigt blive en frokost- og travl-hverdags-favorit.

IMG_20140306_173757

1 stor portion

400 g broccoli (eller 1 buket)

200 g kogte kikærter (eller 1 dåse)

1 dl solsikkekerner

1 dl olivenolie

½ dl gærflager

Salt

Broccoli renses. Buketterne skæres fra stokken, stokkes skrælles og skæres i mindre stykker.

Vand bringes i kog i en gryde og broccolistokken i stykker kommes i vandet sammen med lidt salt og koger 2-3 minutter. Broccolibuketterne kommer ned i vandet og koger med i 2-3 minutter, hvorefter vandet hældes fra og den kogte broccoli overhældes med koldt vand. Det kolde vand stopper kogeprocessen og bevarer den grønne farve.

Kogt broccoli, kikærter, solsikkekerner, olivenolie og gærflager kommes i foodprocessor og køres til en ensartet masse. Smages til med salt.

Spises sammen med nykogt fuldkornspaste, som tilbehør eller som pålæg.

Tip: Hvis du rister solsikkekernerne på en tør pande til de begynder at tage farve, uden at de blive brændte, fremhæver det nøddesmagen i dem.

Tip: Når jeg koger kikærter, udbløder og koger jeg altid en hel pose, som jeg så fryser ned i mindre portioner. Jeg putter 200 g i mine poser, da det passer med de portioner jeg laver. Jeg putter de frosne kikærter med ned i det kogende vand sammen med broccolistokken, så de når at tø op inden de skal blendes.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Frokost, Glutenfri opskrifter, Marts med Medfølelse, Mælkefri opskrifter, Stop spild af mad, Veganske opskrifter, Vegetaropskrifter. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>