Brændende kærlighed af blå kartofler

Brændende kærlighed er en gammel klassiker, som jeg ikke spiser særligt ofte, men som sagtens kan tåle at blive støvet lidt af fra tid til anden. Jeg har tidligere lavet Wannabe brændende kærlighed vegan style og i denne opskrift har jeg kombineret kartoffelmos med æbleflæsk. Mosen har jeg lavet på blå kartofler og den fik den fineste sarte lilla farve. Jeg havde en del rygeost fra Løgismose i overskud efter MAD 2012, så jeg prøvede det i kartoffelmosen i stedet for smør, fløde eller æg, som jeg normalt bruger i min mos. Og den røgede smag fungerede rigtigt godt sammen med de milde kartofler, så det er nok ikke sidste gang jeg bruger rygeost på den måde.

3 personer

1½ kg blå kartofler

1 lille bæger rygeost, 170 g

1 pakke kalkunbacon

2 løg

4 æbler

Kartoflerne koges med skræl, så de holder på farven. Når de er møre, hældes vandet fra, de overhældes med koldt vand og pilles, inden de bliver kolde. De moses sammen med rygeost. Jeg plejer at gøre det med en håndmikser. Smages evt. til med salt og peber.

Bacon skæres i tern og steges sprøde i olie på en varm pande. De sprøde tern lægges til side.

Løg skæres i tern og æbler skæres i kvarte, kernehuset fjernes og bådene skæres i små tern med skræl på. Løg og æbler steges ved jævn varme, til begge dele er blødt, ca. 10 minutter.

Kartoffelmosen anrettes med løg og æbler på toppen og de sprøde bacontern lægges øverst.

Serveres evt. med en god salat til.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Aftensmad, Glutenfri opskrifter, Kartofler. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>