Æble-hindbærmarmelade

Æblerne ligger og flyder på græsplænerne rundt omkring i de danske haver i disse uger og da det er begrænset hvor meget æblegrød de fleste familier kan nå at spise, er det en god idé at bruge æblerne i maden, i kager og som her til marmelade, mens det er sæson for dem. Nedfaldsæbler er fantastiske til at lave marmelade af, da det er de modne æbler der falder af træet og dermed er de ekstra søde.

Vi fik for tre år siden 4 hindbærbuske med efterårshindbær og de har nu bredt sig så meget at vi har nok bær til marmelade. Hindbær smager kraftigt igennem, så marmeladen med æble og hindbær smager af hindbær, selvom der er mest æbler i. Æblerne indeholder masser af pektin, så det er ikke nødvendigt at bruge geleringsmiddel for at få en stiv marmelade.

4 glas

1 kg æbler, renset vægt

350 g hindbær

150 økologisk rørsukker

Atamon

Æbler skrælles og kernehuset fjernes. Æbler og hindbær kommes i en gryde med halvdelen af sukkeret og kommes i kog ved jævn varme. Når det koger, skrues ned på laveste blus og marmeladen småkoger i en halv times tid, til frugten er kogt helt ud. Husk at røre undervejs, så det ikke brænder fast. Smag til med sukker og tilsæt en anelse atamon for at forlænge holdbarheden. Det er nødvendigt med konserveringsmiddel når sukkerindholdet er lavt. Hæld marmeladen direkte på skoldede, atamon-skyllede glas og luk stramt til.

Æble-hindbærmarmelade på friskbagt grovbolle

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

About Fenja Søndergaard

Kvinde årgang 78, mor til to piger, årgang 09 og 11 og bonusmor til knægt årgang 97 og pige årgang 03. Samboende med børnenes far, årgang 74. Madglad i stor stil.
This entry was posted in Frugt, Marmelade, Pålæg. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>